For Jer der fulgte med på foder-fronten tilbage i juli 2018 og en dejlig julimorgen stod op til overskriften i de største danske aviser om at kornfrit hundefoder fører til hjerteproblemer hos hunde – nærmere betegnet DCM eller dialeret kardiomyopati. For Jer er der godt nyt.
For mig – og alle andre specialister indenfor ernæring og fødekilder til hund er det vist nærmere en erkendelse der rimer på “endelig kom I også så langt” – så tag Jer dog sammen, få ryddet op i rækkerne og sørg for at trække påstanden tilbage så ingen er i tvivl.
Udover at der helt tydeligvis fra mit personlige synspunkt må have været masser af hård cash involveret i at påstanden i første omgang blev banket op på alle verdens nyhedsoversigter – var den tilsyneladende… […]drevet af den grimmeste egeninteresse – og total mangel på evidens. Det var ret tydeligt fra starten, at påstanden ikke havde meget andet end dårlig og temmelig rådden luft under vingerne.
Nå men – det er nu endelig officielt
FDA LUKKER UNDERSØGELSEN AF DCM OG KORNFRI FØDEVARER
Hele balladen startede i 2018 da FDA (Food And Dog-administration) af en gruppe dyrlæger blev advaret om at de fandt en diæt-mæssig sammenhæng mellem DCM og såkaldt kornfri foder. Foder som i stedet for kornsorter indeholdt linser, ærter mv.
Advarslen byggede angiveligt på et antal indberetninger fra dyrlæger på tværs af USA som fandt at der var en sammenhæng. FDA gjorde som det er forventet af en organisation som skal sikre retningslinjer for ernæring – de reagerede. Blot – i bagklogskabens lys burde de have boret i hvad der egentlig lå bag fundene og indberetningerne. Istedet kom de kort tid efter med en FDA støttet advarsel mod kornfri foder til hunde; – de udtalelser der lå til grund for avisoverskrifterne over hele verden. Sammenhængen var, påstået, at hunde på kornfri diæt i større grad skulle være i risikozonen for at udvikle DCM (dilateret kardiomyopati) fordi det kornfri foder angiveligt skulle være i mangel af taurin, Taurin er en aminoethansulfonsyre, som produceres, når aminosyren cystein nedbrydes.
FDA startede en undersøgelse af en mulig sammenhæng mellem kornfrit hundefoder og dilateret kardiomyopati (DCM) hos hunde. Noget de burde have gjort inden de gjorde sig til talsmænd for skræk-historierne.
For det var det de fik ud af det – de jog ikke alene en skræk i livet på alle de millioner af hundeejere verden over som har taget et aktivt valg om at fodre kornfrit – de forårsagede kæmpe store udgifter og nedgang i salg hos de foderproducenter og brands de helt officielt satte navn på.
Vi er mange som har afventet undersøgelsen, men skodderne har været tætte.
Endelig -NU – i december 2022, siger FDA så, at de vil stoppe med at give rutinemæssige opdateringer om denne undersøgelse, og indrømmer, at de har “… utilstrækkelige data til at fastslå årsagssammenhæng blandt DCM-sagsrapporter og dyrefoderprodukter.”
3,5 år efter – denne gang dog uden de store overskrifter så I som hundeejere kan slippe frygten og forvirringen, og uden at påtage sig at undskylde for al besværet hos Jer og de producenter der blev lagt for had. FDA lader det stille og roligt sive ud via officielle medier – dagen før juleaften, og undgår – måske bevidst ..[ ] således at det bliver slået stort op.
Tal om at værne om sin integritet…. den lader vi stå et øjeblik…….
…….[ ] Taurin, som det hele handler om er iøvrigt ikke essentiel for en hunds diæt. Forudsat at ernæringen er af god kvalitet og altså naturligt bidrager med alle de byggesten en hund har behov for – så er hundens umådeligt kloge og højt specialiserede system selv i stand til at fremstille taurin. For katten er taurin derimod essentiel, dvs. det skal være en tilført del af diæten, da katten ikke selv kan fremstille taurin. Nå men – det var en bibemærkning.
VAR DET HELE EN FALSK ALARM?
Måske!
Der er efterfølgende lavet forskning, der viser og hævder, at der ikke er nogen forbindelse mellem DCM og kornfrie fødevarer.
I juni 2020 offentliggjorde en gruppe dyrlæger, veterinærkardiologer og dyreernæringseksperter en rapport i Journal of Animal Science (JAS).
Heraf fremgår det:
“Vi […] undersøgte resultaterne af mere end 150 undersøgelser, som tilsammen ikke understøttede en sammenhæng mellem kornfri og bælgfrugtholdig kost og DCM. Hvad videnskaben gør klart er, at DCM stort set er en arvelig sygdom.”
Og i sommeren 2022 afslørede undersøgelsesgruppen 100Reporters en historie, der kraftigt antyder, at FDA-undersøgelsen, altså de indberetninger der udløste det hele, var foranlediget af visse dyrlæger, som kan have været påvirket af økonomiske forbindelser til de store dyrefoderproducenter.
Rapporten fandt ydermere, at der havde været “cherry-plukning” og special fokus på fremlæggelse af data, således folk naturligt blev styret væk fra kornfrie fødevarer og i retning af de mere traditionelle kornbaserede opskrifter. Hvis det er korrekt, hvad historien viser, at undersøgelsen blev udløst af dyrefoderindustrien, som animerede dyrlægerne til et specifikt fokus – så fik de nøjagtigt hvad de ønskede.
Lad mig dog her gøre klart at der ingen indrømmelser er kommet. Artiklen bygger udelukkende på efterforskning, facts og optrævling af sagsgangen.
Af artiklen fremgår det:
“In a June 2018 email to Jones, Freeman attached a document showing that her center had instructed vets to report cases to the FDA, “If patient is eating any diet besides those made by well-known, reputable companies or if eating a boutique, exotic ingredient, or grain-free (BEG) diet.” Exotic ingredients include kangaroo, duck, buffalo, tapioca, salmon, lamb, bison, venison, barley and pulses.
When asked if this request could be perceived as cherry-picking the data at a seminal stage of the investigation, Freeman responded through Tufts University’s media relations, stating: “The protocol in that email was developed for and intended to help veterinary cardiologists in the early stages of the investigation into potential associations between diet and dilated cardiomyopathy.”
Freeman, Lisa der er dyrlæge og ernæringsekspert, lektor på Tufts University’s Cummings School of Veterinary Medicine, viste sig ifølge rapporten at være en stor del af drivkraften bag de indberetninger der i 2018 plantede påstanden på forsiden af verdens nyhedsspalter og som i sidste ende startede undersøgelsen. En større del af indberetningerne kom således fra hendes hånd.
Jeg synes altid at alle former for undersøgelser er interessante og velkomne – også når det gælder ernæring for vores hunde – men som med alt andet må vi til alle tider stræbe efter en videnskabsetisk fremgang, at intentionerne bag undersøgelsen er rene og ikke udspringer af egoets behov for at få et specifikt udfald. Jeg kan ikke gøre mig til herre over at sige at der har haft et bestemt formål styret af større magter, ej heller at lægge nogen under anklage for dette. Der er i sidste ende ingen der kan vide det, MEN jeg finder det tankevækkende at Lise Freemans forskning, hvoraf hun har lavet meget, siden 2002 har været sponsoreret af de største multinationale fodergiganter, som det fremgår af artiklen:
[ ]….”Freeman has a long history of receiving funding from pet food companies including Nestlé Purina Petcare, Hill’s Pet Nutrition, and Mars Petcare. This is common within the field of animal nutrition, as a large portion of funding for studies on pet food and nutrition come from big pet food companies.According to PubMed.gov, Freeman has produced scientific work funded by Hill’s and Mars since 2002 and Purina since 2004. Over the past 20 years, she has been an author on studies funded by these pet food companies around 30 times. In recent years, Freeman has included a more detailed conflict of interest declaration than those seen in her past studies, which states: “In the last 3 years, Dr. Freeman has received research funding from, given sponsored lectures for, and/or provided professional services to Aratana Therapeutics, Elanco, Hill’s Pet Nutrition, Nestlé Purina PetCare, P&G Pet Care (now Mars), and Royal Canin.”
In response to questions about payments from Mars, Hills and Purina and the DCM cases she presented to the FDA early on in the investigation, Freeman stated the following through Tufts University’s media relations: “I stand behind the research that my co-authors and I have contributed to this body of work, and I have transparently disclosed the sources of funding for the work I conduct on this topic. I respect the scientific process and am hopeful that continued advances in research will help clarify the association between diet and DCM.”
Uanset hvor venligt og åbent man ser på verden, så ligger det til højrebenet at være mistænkelig. Det gjorde det allerede fra starten. Jeg fandt allerede i 2018 at anklagen byggede på uunderbyggede påstande uden direkte intern sammenhæng.
Var det hele falsk alarm? Egeninteresse? Betalt arbejde? Vi ved det ikke og vi finder aldrig ud af det – men vi har hver især ret til vores egen forståelse af og holdning til sagen – og dermed også fuld frihed til at agere og tage ansvaret for vores hunds ernæring på vore egne skuldre – bygget på viden fra pålidelige kilder uden nogen interesse i andet end slet og ret ernæring. Mit bedste råd er altid at være kildekritisk og ikke uden nærmere omtanke at stole på hvad du læser og hører. Søg så megen viden som muligt – og meget gerne fra flere kilder. Find en eller flere som på underbygget vis kan forklare dig hvad der er på spil og hvorfor. Slug aldrig generelle udsagn som sandheder.
Desværre er der, trods tilbagetrækningen af påstanden, og påvist evidens for at der ingen sammenhæng er, stadig dyrlæger der advarer om at fodre med kornfri fødevarer. Måske har de ikke set opdateringerne – så kan det kan bestemt undskyldes. Men er de opdaterede og holder de stadig på at korn bør være en naturlig del af din hunds diæt grundet risikoen for at udvikle hjerteproblemer, så er der kun et at sige. Hvis det er din dyrlæge, så benyt dig af hans/hendes mange andre velsignede kompetencer og tal ernæring med en ekspert på området.
Og fordi mange konventionelle dyrlæger ikke bryder sig om rå diæter, inkluderer de ofte rå i deres definition af “kornfri” … selvom undersøgelsen specifikt handlede om tørfoder der bygger på bælgfrugter og andre stivelsesholdige kulhydratkilder i stedet for af traditionelle korn.
Hvis din dyrlæge forsøger at skræmme dig væk fra rå af denne grund, så mind hende om, at rå kost indeholder rigeligt med taurin fra fødevarer som kylling, svinekød, oksekød (især lever og hjerte), æg, laks og skaldyr.
Forskningen fastslår iøvrigt, som formodet at DCM i høj grad er en genetisk betinget lidelse som nogle racer er mere disponeret for end andre.
PS. Paradoksalt nok [ ]….er 2 af de tørfodertyper som forbrugerne på det kraftigste blev frarådet at bruge tilbage i 2018 det Canadiske Champion Petfood´s 2 brands ACANA & ORIJEN. Champion Petfood er pr. november 2022 (sørgeligt nok) blevet opkøbt af MARS Petcare !!! Det bliver interessant at følge udviklingen for disse højkvalitetsprodukter over de næste år. Jeg, blandt andre, vil holde et meget vågent øje.