“Abby´s pludselige trang til at splitte ting ad når hun var alene forsvandt efter en enkelt behandling. Det vi troede var en akut opstået seperationsangst var i virkeligheden fysisk irritation der gjorde svært for hende at finde ro – istedet gik hun amok på alt indenfor rækkevidde og blev bare des mere stresset” — MereteEn kropsterapeutisk behandling vil tage udgangspunkt i hvad du oplever af problematikker og hvad jeg ser og fornemmer. Jeg bruger tid til at at hilse ordentligt på hunden og lytte til hvad din oplevelse er. Når hunden er “landet” laver jeg en grundig scanning af hunden og afdækker problemerne. Jeg behandler det fundne og sammen lægger vi en plan for behandlingsforløb afhængig af hvad status er efter behandlingen. Jeg henviser til dyrlægemæssig vurdering, diagnosticering og behandling når jeg vurderer det nødvendigt.
Behandlingsmetoder
En normal behandling vil altid rumme elementer af de behandlingsformer jeg vurderer vil have den største effekt; herunder massage, blid ledmobilisering som tager højde for hundens mobilitet & behov, bindevævsterapi, kraniosakralterapi, RAH, energetisk healing, reiki-healing samt telepati/intuitiv forståelse af hunden.
Forbehold efter behandling
Når behandlingen er forbi anbefaler jeg at hunden får 3 dage i fornuftig ro; hvilket betyder ingen leg med andre hunde, ingen fri ræsen og løben omkring, ingen hoppen op og ned & ingen fysisk krævende træning. Kroppen skal have tid til at “lande”, og de ændringer behandlingen skaber af øget bevægelighed led- og muskelmæssigt, kan medvirke til at hunden ikke har fuld kontrol over bevægelser i “yderstillinger” nogle dage efter behandlingen. Derfor er restitution afgørende – både for effekten af behandlingen og for hundens oplevelse af at bruge kroppen anderledes.
Alle hunde har gavn af årlige kropsterapeutiske behandlinger og tjek ups for at sikre at ubalancer og ustabile dele opdages i tide. Har din hund kendte udfordringer i form af uhensigtsmæssig bygning og/eller skader anbefaler jeg vedligeholdende behandlinger 3-4 x årligt. Sørger du for at vedligeholde din hund kan du med større sandsynlighed undgå at den får akutte problemer som kræver flere gentagne behandlinger og skader på væv og muskulatur. Så gør det til en vane at booke tid til behandling hver 3-4 måned.