Man ved det jo godt – vi er ligeså forskellige som vi er mange, og vores grænser for hvad der er almindelig, omend god opførsel, afviger lige så meget. For os selv – men i særdeleshed i forhold til vores hunde.
Der er ingen der kan påberåbe sig at have sandheden over hvad god opførsel er, da vi alle fungerer indenfor hver vores moral.
Det er blevet tydeligt at det er nødvendigt for mig at sætte nogle klare og meget tydeligere retningslinier end jeg har gjort. Vi kan jo kalde dem “SysVad´s Pli & Conduite” – i forbindelse med afvikling af behandlingerne, og det gør jeg selvfølgelig gerne. Min intention er at naboer og de mennesker der lægger gulv til at jeg kan behandle flere steder i landet, på intet tidspunkt følger sig generet af min praksis, og det kræver deltagelse fra dig 🙂
– derfor strammer jeg grebet i tide – & jeg beder Jer om følgende:
I min egen klinik på Landsbækvej gælder
Parker på den dertil indrettede P-plads foran huset (du kan ikke misse den….), ikke langs hækken, ikke langs marken, ikke på den anden side af vejen – og slet ikke hos naboen eller genboen. Er pladsen optaget – så hold foran en af de andre biler på pladsen – de skal som udgangspunkt ikke ud at køre.

Så er den vist på plads 🙂
Skal du have hunden ud at tisse før behandlingen, så tis den af langs marken på min side af vejen.
Jeg vil under ingen omstændigheder have at du lufter på genboens grund på den anden side af vejen, på genboens eller naboernes gårdspladser (kort snoren op) & heller ikke i min have. Sørg for at have en pose med – og saml op – du er velkommen til at smide posen i min skraldespand som står v. skel mod marken. Luft i en kort line & ikke i en flexline – både af hensyn til din egen hund men også af hensyn til trafikanterne på vejen.
Har du lyst til at gå en tur i forbindelse med besøget, så find et sted i Friisjenborgskoven før eller efter behandlingen – her kan både du & hunden slappe af og lufte i flexline ( bemærk at snor ER påkrævet).
Lad som udgangspunkt være med at planlægge en gåtur her.
Den samme pli & conduite gælder naturligvis hvor end jeg behandler. Med ydmyghed, i ære og respekt for andre.
Læs iøvrigt også afsnittet under “Nyheder” om særlige retningslinier i forhold til behandling under Corona Pandemien.
Jeg glæder mig til at se Jer.
På forhånd tusind tak.