Sommeren er vi midt i, det er tid til at sænke tempoet og møde livet fra bunden - det er ferietid.
Jeg holder ferie i juli måned og lukker både klinik og kontor.
Sender du beskeder eller mails kan du være sikker på at høre fra mig allerførst i august måned hvor jeg er tilbage med fuld musik.
Hav det godt sålænge. Onlinekalenderen er altid åben for bestilling af behandlingstid – nat og dag. Nyd sommeren, spis is, dyrk dig selv, find tilbage i den kærlige rytme og vær sød ved dig selv – hele sommeren.
Jeg ved at Lotte Koch – Klinik for holistisk behandling i Jordrup v. Kolding er åben for behandlinger hele sommeren, og det samme er Louise hos DogsRus i Them v. Silkeborg. Lene Jacobsen hos Back In Balance kender jeg ikke ferieplanerne for, men det er et forsøg værd.
De er alle helt geniale til derres håndværk.
Lotte kommer du i kontakt med på 2280 1822; www.lotte-koch.dk.
Louise på 2223 9685.
Lene på kontakt via hendes onlinebook.
Rigtig god sommer.
Jeg næres stadig af følelsen af min seneste rejse til Peru i februar..
….med en god blanding af mystik, healing, magi, fabelagtig peruviansk cuisine, høj energi, lange langsomme dage, timer i en hængekøje, masser af varme – både hjerte og temperatur, masser af udforskende samtale, stilhed og grin i udsøgt selskab af sjæle fra hele verden.
Jeg var så uendelig heldig endnu engang at bruge 2 uger i selskab med 4 af denne verdens bedste healere – indenfor plantemedicin og lyd. Shipibo-stammen i Peru er en af de ældste oprindelige stammer fra den peruvianske del af Amazone-junglen, og de kan noget helt særligt stærkt når det handler om at heale den fysiske- og energikroppen for blokerende energi der giver larm i både krop, mønstre og sjælen. Det giver så meget mening og er så både intenst, forløsende og powerfuldt. Taknemmelighed er kun et meget lille ord i den sammenhæng.
En helt igennem fed tur – og mine egne evner indenfor energiarbejde har fået en ordentligt opgradering, så jeg kan nå meget dybere & længere ad den vej. Det er nu også muligt at booke fjernhealinger & fjern-telepati i onlinebooqingen – og “fysiske” healinger med telepati/oversættelse i klinikken på Landsbækvej. Disse behandlinger retter sig specifikt mod Jer der oplever at tingene ikke “kører” i forholdet til hunden – mavefornemmelsen har sikkert forsøgt at påberåbe sig opmærksomhed i længere tid omkring en ubalance af fysisk og/eller ofte også mental og adfærdsmæssig karakter. Det er behandlinger der kan gå “tæt på” dig som ejer, da udfordringerne ofte har en relationel karakter, så det er afgørende at du er klar til at lytte og ikke gå i forsvar i forhold til de ting hunden ønsker formidlet videre.
Er det svært at være “fysisk” tilstede kan en fjerntelepati være måden at tage hul på udfordringerne. Forskellen mellem de 2 behandlinger/konsultationer ligger i den dialog der opstår når vi er fysisk sammen og jeg har mulighed for at afklare de specifikke spørgsmål der dukker op – med hunden.
Kig på de enkelte beskrivelser under “Jeg tilbyder”-fanen.
I forhold til Corona, så er vi der, hvor jeg holder fast i håndsprit og god hygiejne – mundbind og coronapas er pt. ikke på banen. Er du syg (anden sygdom inc) og/eller tester positiv så afmeld din tid. Corona-relaterede afbud kan stadig ske op til en time før behandlingstiden. Send i så fald en sms til 6147 5252. Andre afbud skal ske seneste 24 timer før – og det kan du såmænd selv klare via din profil på onlinebooq – www.sysvad.onlinebooq.dk
Kærligste hilsner
Sys